
Bobby
VåbenSaks og Gameboy
Bobby faldt i retroslimmutagen-gryden som barn og blev forvandlet til en gameboyspillende, saksesvingende frisør-superhelt. Han er indehaver af butikken "Ruben og Bobby", som startede i 2009, hvorfra han klipper hår og sælger retrospil og legetøj. Og hvis du har et problem med det, klipper han dit øre af! (Ej, han er faktisk stille og rolig og en mega god frisør.)
Bobby startede butikken fordi han stod som udlært frisør, der gerne ville åbne sin egen salon — og så samlede han i forvejen på retrospil og legetøj og tænkte: "Hvorfor ikke sammensætte alle mine passioner?" Han er også manden bag albummet "Mit liv med Computerspil", udgiver af det 20 år gamle glemte danske spil "PILA", og blev nr. 2 til danmarksmesterskabet i pinball i 2016.















